Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Løndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
„Troer Deres Naade det ikke ogsaa? Siig mig
blot et venlig Ord om hende. De veed ikke, hvor
haardt jeg har det nodig. De skal se, at jeg, efter
hvad De her har sortalt, ogsaa skal gjore mig Umage
for at komme frem i Verden. Gudfader har givet mig
en god Villie, naar det gjcelder om at arbeide for Ulle.
Jeg skal lade mig lcere at loese og spille paa Violin,
saa hun ikke behover at skamme sig over mig, naar
hun kommer hjem igjen. Det var nok det, Naadig-
fruen meente. Og veed hun ogsaa mere end jeg, for
saa meget som hun, kan jeg vist ikke lcere, saa er der
alligevel Ingen i hele Verden, som holder mere af hende
end Roland, og derfor kan hun ikke heller glemme mig,
det er der noget herinde i mit Hjerte, som siger mig."
„Tro ikke Hjertet, thi det skuffer og bedrager."
„Ak, nei, Naadigfrue, mit ikke."
„Det er dog virkelig Tilfceldet, min kjcere Roland,
thi Julie elsker Dem ikke lcenger."
„Hun elsker mig ikke!" gjentog han, noesten forstenet
af Skrcek.
„Jeg tvivler derom, siden man i dette Brev melder
mig, at hun har forlovet sig med en Sloegtning af os,
et Parti, jeg ikke kan negte mit fuldkomme Bifald."
Roland bukkede og gik. Paa denne sidste Atring
havde han intet Svar. Grevinden var saa artig at
folge ham ud i Forvoerelset.
Den paasolgende Vinter sad en Eftermiddag hen-
imod Aften Kirsten Ryle og Roland inde i Hytten,
foran en Torveild, som broendte paa Skorstenen. Kirsten
havde skudt sin Rok tilside og loenet sig tilbage paa
Halmstolen; hendes dybe, langtrukne Aandedrag tilkende-
gav, at hun var i Begreb med at falde isovn. Roland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
