Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Løndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311
stirrede ind i Ilden. Hvergang Flammerne blussede op,
kastede de deres Skin over Taterkonens barske og ryn-
kede Troek og farvede Rolands blege Ansigt med en
rodlig Glands
Udenfor var Veiret raat og stormende, et dybt
Lag Sne bedoekkede Jorden og forskede sig som Rim i
Lyngbuskenes Toppe. Der gik en Tid, uden at S til-
heden i Vcerelset blev afbrudt. Af og til vaagnede
Roland af de Tanker, som beskæftigede ham; han boiede
sig tilbage paa Stolen henimod Vinduet, som om han
lyttede. Endelig lagde han sin Haand paa Kirstens
Arm og udbrod med den blide og sorgmodige Stemme,
der var ham egen:
„Det begynder at blive silde i Tiden, Kirsten;
toenker I ogsaa, hun kommer?"
„Det gjor hun vel," svarede Tatersken, „siden hun
har lovet det. Men hun er nu ikke lcenger sin egen
Herre og maa vente paa Leiligheden."
„Har I seet Baronen, hendes Frier?"
„Aa ja, jeg traf ham paa Madum Moser igaar,
da han jagede med sine Hunde efter Roeven."
„Hvordan seer han ud?"
„Han seer ud som alle Andre af hans Sloegt, for-
nem og streng, ellers har han et godt Lov paa sig, og
han skal voere nem at komme tilrette med."
„Ak, Kirsten! jeg troer alligevel ikke, at hun bliver
lykkelig med ham."
„Hvorfor skulde hun ikke blive lykkelig?" gjentog
Taterkonen. „Det toenker Du kun saa, fordi Du holder
af hende, og saa mener man altid, at ingen Andre kan
gjore en Pige lykkelig. Det vil jeg sige Dig, Roland,
siden vi engang tale derom, og Du skal loegge mine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
