Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Løndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313
^re og sjeldnere deres Hjerte tit hvad der angaaer
Andre."
„Har I da ogsaa mistet Eders Kjoereste?"
„Aa, ja," svarede Taterionen, idet hun reiste sig
sor at loegge stere Torv tit Ilden, og med en for-
underlig Ligegyldighed og Kulde vedblev: „jeg har
mistet alle dem, jeg holdt af, dem Allesammen, lille
Son; men det er nu saa loenge siden, at jeg noesten
har glemt det igjen, derfor er det bedst, vi ikke tale
mere om den Ting."
„Hvorfor ikke, Kirsten? Jeg har dog aldrig dulgt
noget af hvad der angik mig for Eder."
„Ja, ja, Roland!" sagde Taterkonen med en op-
blussende Heftighed, der gjorde det indlysende, at hendes
tidligere Kulde blot havde voeret en Maske. „Du ftal
ogsaa faae det at vide; ikke fordi jeg vil gjore mig til
af det Kors, jeg boerer, og Du kan da vel ogsaa nok
begribe, lille Son, at jeg ikke bryder mig om at blive
ynket af Dig, men Du kan have godt af at hore, at
Vorherre har sendt andre Sorger ind i Verden end
dem, Du boerer paa. Du har mistet din Kjcereste, som
Du holdt af, fordi huil holdt af Dig, og vel ogsaa for
hendes glatte Ansigt, men jeg mistede paa een Dag en
Mand, der havde doiet Nod og Savn med mig i elleve
Aar, en Mand, min Dreng, der bar mig i sine Arme
paa vore Vandringer, naar jeg var troet eller syg, som sang
for mig, naar jeg var forknyt, som sultede for at give
mig Foden, — mig og vor lille Son, — dem mistede
jeg paa samme Dag, i samme Time. Nu skal Du hore
hvorledes: Vi vare blevne formange Natmcendsfolk
herude paa Heden, saa fandt de en Sommer paa, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
