Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Løndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
Ord paa Sinde; nu modes I taften, og jeg har sagt
ja dertil, for det jeg ynkes over Jer begge to, I stakkels
Folk. Men saa er det forbi med den Ting, og fra
imorgen af skal Du fange noget nyttigt an. Det duer
ikke at sidde i Krogen og hoenge med Hovedet. Du er
jo en rask Karl og nem paa Fingrene, tag Glarkiften
paa Ryggen og afsted med Dig, ud i Verden som for,
og tjen Dig Foden."
„Jeg er bange for, at jeg duer til Ingenting
mere."
„Tcenk aldrig det, Roland! For Dig og den Sloegt,
Du stammer fra, har Vorherre blot sat Ondt og Mod-
gang, og vil Du groede for det lidet. Du har provet
uu, hvordan vil det saa gaa siden? Tor dine Oine,
Son! vi maa vandre paa den gloende Jord. hvis der
ikke gives os bedre Vilkaar/’
„Ja, I har let ved at tale, svarede Roland, „men
en Hjertesorg som min er ftorre, end et Menneske vel
kan boere."
„Aa nei, aa nei, lille Roland!" ytrede Tater-
konen. „Jeg veed Den, der har baaret paa ftorre Sorg
sin halve Levetid igjennem, og det uden at kny derover,
lad vcere hun kun var et Fruentimmer."
„Hvem mener I?"
„Jeg mener mig selv!" svarede Tatersken med ryn-
kede Bryn.
„Den Hjertesorg har I aldrig for talt om."
„Talt om!" gjentog hun i en spottende Tone,
„hvorfor skulde jeg vel ogsaa tale derom? Naar man
forst er bleven gammel og graa som jeg, lcerer man at
boere sin Sorg og sin Fornoielse hos sig selv, fordi
man veed, at Folk i denne Verden kun sjeldent laane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
