Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Løndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Du sidder derhenne og bliver ved at stirre paa Ulle
med dine store, sorte Dine, uden at sige et Ord."
„Hvad skal jeg sige? Naar jeg begynder paa det,
der ligger mig noermest paa Hjertet, bliver jeg forknyt,
og saa siger I , at jeg skal tie stille."
„For hun kom, havde Du dog saa mange Ting,
Du vilde sortoelle hende. Jeg synes ogsaa, der var en
anden Deel, Du syslede med idag."
„vZa, det er sandt," udbrod Roland. „Jeg har en
^oroering til Dig, Ulle, hvis Du ellers bryder Dig om
saa lidt. Her er den."
Med disse Ord tog han en Pakke ned fra en
Hylde under Loftet og leverede den til Julie: „Det er
en lille Beenmand, jeg har gjort. Hovedet er til at
tage af, og saa er det et Naalehuus. Benet seer noget
gult ud, men naar Du blot lcegger det i Solen, bliver
det snart hvidt. Egenlig skulde det have vceret af rig-
tig Elfenbeen, men jeg havde knap Raad til at kjobe
saa stort et Stykke. Vil Du ikke nok forvare det til en
Afmindelse om mig?-
„Tak, min Ven, Tak," sagde Julie og rakte Ro-
land begge Hoender. „Du veed selv, hvor stor Pris
jeg soetter paa din Gave."
Derpaa slyngede hun pludselig, overvældet af sine
Folelser, Armene om Kirstens Hals og skjulte sit An-
sigt ved hendes Bryst, idet hun udbrod: „O Kirsten,
Du troer ikke, hvor gr«endselos ulykkelig jeg foler mig,’
og hvor inderlig jeg vilde takke Gud, hvis jeg kunde blive
hos Eder, eller hvis vi kunde drage bort sammen alle
tre, for aldrig mere at komme tilbage."
„Vilde Du det, Ulle!" raabte Roland, idet han
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
