Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Løndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
sprang op, og Gloeden lyste ud af alle hans Troek.
„Er det dit Alvor?"
„Hvad saa, hvis det var hendes Alvor?" spurgte
Kirsten barsk; „bilder Du Dig kanske ind, at Kirsten
Ryle er saa dum, at give sit Minde til den Streg, der
ferst ret vilde gjore Ulle ulykkelig."
„ I behover Ingenting at sige, Kirsten," svarede
Roland blidt, „for jeg tcenkte endda ikke paa at faae
Ulle til at lobe bort med mig; jeg blev kun glad for-
medelst det, hun sagde. — Ak nei, lille Folk!" tilfoiede
han efter et Oiebliks Tavshed, „nu, da jeg har seet
hende igjen, foler jeg selv, at det er bedst, som det er,
og at Naadigfruen havde Ret forleden, da hun sagde,
at Ulle og jeg ikke loenger passede for hinanden. Og
Du skulde dog blot vide, hvordan jeg har brugt mig,
imens Du var borte. Jeg kan loese i enhver Bog, Du
vil loegge for mig, og Degnen har loert mig at spille
noget paa Orgelvcerk. Men det forflaaer alligevel ikke."
Stueuhret i Krogen slog fem. Julie foer sammen.
„Nu tor jeg ikke tove her loenger; de vilde ellers savne
mig og blive urolige for mig oppe paa Slottet."
„En Bon havde jeg rigtignok til Dig, Ulle, for
vi stilles," sagde Roland forlegen, „men jeg veed ikke,
hvordan jeg skal komme frem med den."
„Siig det kun lige ud," ytrede Kirsten, „eller lad
mig hjoelpe Dig. Tingen er den, mit Barn! at han
har seet et lille Billede af Dig hoenge oppe i din Vin-
dueskarm indad mod Haven, og siden den Tid har
nceften alle hans Tanker dreiet sig om at faae det."
„Det Onste kan jeg idetmindste opfylde," sagde
Julie med et tungsindigt Sm il, „Du stal faae mit
Billede."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
