Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Løndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
„Aa, nu har Du da gjort mig saa sjceleglad, lille
Ulle! Naar maa jeg faae det?"
„Naar Du vil."
„Jaften?"
„Jeg veed ikke, om det bliver mig muligt at faae
Bud herned saa seent."
„Det behsves ikke heller; lad blot Vinduet staa
aabent, det er ikke hsiere, end at jeg selv kan tage det.
Jeg kommer dog den Vei forbi taften."
„Naa, Roland, hold hende nu ikke loenger op med
Snak," sagde Taterkonen, „Du horer jo, hun skal hjem,
kanske faaer hun Utak for vor Skyld." Roland tog
Ulles Hoved mellem sine Hoender, trykkede et Kys paa
hendes Haar og hviskede: „ I vor Herre Guds Navn da,
farvel, farvel! Dig forglemmer jeg vist aldrig i mine
Levedage"
„Farvel, mit Barn!" sagde Kirsten bevoeget. „Skik
Dig godt i din nye Stand og v«r god mod Taterfolk."
Ulle grLd, svobte Kaaben om sig og gik. Roland
boiede sig ned mod Bordet, skjulte Ansigtet i begge
Hoender og hulkede hoit; selv Taterkonen var ikke istand
til at skjule sin Stemning.
Da aabnede Doren sig paany, Julie stak sit Hoved
ind og hviskede: „Farvel begge to, for allersidste Gang!"
„Vorherre voere med Dig, og gaa nu!" sagde Tater-
tonen, idet hun holdt Haanden for sine Dine; „gaa din
Vei, ellers bliver det ogsaa galt med mig."
Julie lukkede Doren og gik; inde i Hytten herskede
der loenge en uafbrudt Tavshed mellem de to Tilbage-
blevne. Enhver af dem var formeget beskæftiget med
sig selv til at kunne meddele sig for den Anden.
Tre Timer senere vandrede Roland ned ad Stien,
Herrcmomd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
