Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Løndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
Tilintetgørelsen unode. Tilfceldigt, eller maaske ledet
dertil af sine Tanker, kastede hun et Blik over til den
gamle Taterkones Gravsted, der laa i Neerheden af
Thimgaards Familiebegravelse. Hun saae en Mand
sidde paa Graven. Han havde skjult sit Ansigt i Ham-
derne, medens han stottede Armene paa sine Knae.
Denne Mands Dragt var luvslidt og pjaltet, og hans
sorte Haar begyndte at blive graat.
Han blev lcenge siddende tavs og ubevægelig i
samme Stilling; da han endelig loftede sit Hoved med
dets sorgmodige og lidende Troek, saae hun, at han
havde groedt.
Ogsaa Julies Dine fyldtes med Taarer, hun gjen-
kjendte sin Ungdomsven i denne Skikkelse, Roland, med
et blegt, hentceret Ansigt, vaklende Knoe og skottende sig
til en Stok, idet han foroverboiet reiste sig, og langsomt
forlod Kirkegaarden.
En skcerende Smerte gjennemfoer hende. Ved Synet
af ham vaagnede alt, hvad hun havde lidt i det lange
Tidsrum, der laa imellem deres sidste Mode i Tater-
konens Hytte og nu; hun gjennemlevede atter de Kampe,
hvis Smerte Tiden vel havde lindret, men hvis Ar forst
Doden skulde udslette. Hun reiste sig og udstrakte sine
Arme; hun vilde tale, kalde paa ham, men moegtede
det ikke; Stemmen svigtede hende, Taarerne strommede
ned over hendes Kinder, hun sank tilbage paa Bcenken
og trak Sloret ned over sit Ansigt.
Imidlertid gik Roland forbi hende i nogle Skridts
Afstand, med et Hjerte, sonderrevet og piint ligesom
hendes, opfyldt af Tanker, der udentvivl vare en Gjen-
tagelse af hendes egne, saa noer, og dog uden at ane
hendes Ncrrhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
