Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Løndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Noeste Lommer kom der en Dag en Tater op paa
Thimgaard. Denne Mand reiste omkring som Glar-
mester og var et fiffigt Hoved, velbekjendt paa alle
Herregaarde i Vesteregnen og ligesaa vel seet, fordi han
var Egnens levende Avis og bestandig havde en Mamgde
Nyt at fortrelle, hvor han kom. Hamdelseviis var Ba-
ronessen tilstede i et af de Voerelser, hvor han arbejdede,
og Abraham Musen, saaledes hed den unge Tater, lod
aldrig nogen Lejlighed gaa ubenyttet til en Samtale.
Han indledte den oieblikkeligt ved at besvcere sig over
de slette Tider.
„Ja, Naadigfruen kan tro, vi stakkels Folk have
vor Nod med at bjerge den Smule Fode paa en an-
stLndig Maade. Der lober nu hver en Reisende med
sin Glarkiste paa Ryggen, og kommer det forst saa vidt,
at han har kastet Kjoep for et Kvindfolk (giftet sig), saa
bliver det vamre endnu, for saa tager hun sin Glarkiste
med, og alle de smaa Rollinger faae sig ogsaa en, saa
vi snart blive flere Glarmestere, end der er Vinduer i
Landet, gamle Dage var det bedre, da drev Enhver
sin Haandtering. Min salig Fader, som nu er i Him-
merig, fortalte mig tidt, at der i hans Velmagtsdage
ikke var Flere til at soette Ruder ind i hele Ringkjobing,
end han og Bryste Roland."
Her gjorde Tateren en lille Pavse for at troekke
Veiret. Derpaa vedblev han: „Ja, Bryste har Naadig-
: fruen da vel nok hort tale om?"
„Nei, jeg erindrer det ikke."
„Ikke det!" vedblev Abraham forundret. „Det var
ham, der havde en sort Hund, som kunde snakke."
„Virkelig?"
„Ih ja! saa tilforladeligt kunde den snakke, det er
339
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
