Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Løndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
„Min eneste Ven!" hviskede Julie, medens hun
trykkede hans kolde Hcender til sit Bryst, „hvor ringe
Lykke har dog Livet stjoenket os to!"
„Den kunde have vceret bedre," svarede Roland
med et kjcerligt Sm il, „men vi ville ikke klage. Lidt
godt have vi dog havt, hvor strenge end Folk vare
imod os; vi ere jo alligevel blevne ved at holde as
hinanden, og denne Dag er den bedste i alle de Aar,
jeg har levet."
. Hvad har Du dog maattet lide og udstaa for min
Skyld! Og den grusomme Straf, som din oedelmodige
Tavshed med hvad der angik dette ulykkelige Billede
forte med sig! Hvorfor sendte Du mig ikke Bud derom,
at jeg kunde have bonfaldt og tigget om Naade for Dig "
Roland hcevede sit Blik, til det modte Portraitet,
der hang paa Vceggen ovenover hans Leie. Derpaa
lagde han sin Haand paa hendes Hoved og svarede:
„Jeg siger ikke, at jeg er bedrovet derover, for jeg
maatte jo frelse Dig, at Ingen skulde vide, hvad der
var skeet, og derved beholdt jeg ogsaa Portraitet. Det
har vceret mig til god Trost siden. Men lad os nu
glcede os over, at vi sees igjen, og glemme den lange,
sorgelige Tid, vi har overstaaet."
„Ja, Du har Ret, vi ville glemme alt og alle
dem, der have gjort os ulykkelige. Siig mig blot, om
Du intet onsker. Kan jeg ikke gjore noget for Dig?"
„Nei!" svarede Roland, „jeg har alt, hvad jeg for-
langer, saaloenge Du vil blive herinde hos mig, og Tu
reiser vel ikke bort eudnu."
„Nei, Rolaud, jeg bliver."
„Hvorloenge?"
„Jeg bliver her hele Dagen."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
