Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Løndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
Roland rystede paa Hovedet. „Det er loenger, end
der behoves/’ hviskede han med et vemodigt Smil.
Nu levede de sig tilbage i deres Ungdom igjen,
glemte Tiden og Stedet og alt omkring sig, for at betro
hinanden, hvad de havde toenkt og savnet, medens de
vare skilte. Og aldrig har maaske mere inderlige eller
mere brændende Bonner naaet Gud end dem, Julie bad
denne Eftermiddag sor hans Frelse.
„Se engang. Du lille Ulle!" sagde Roland, „hvor
kjont Solen skinner ind til os i Kammeret, den har altid
voeret min bedste Ven, og naar jeg nu er dod, vil Du
nok sige til dem, at de skal lcegge mig hen paa et Sted,
hvor den kan skinne ned paa min Grav. Du veed da
vel, at jeg har Lov til at komme i christen Jord, uden
at blive gravet ned i det ene afsides Hjorne af Kirke-
gaarden, som de andre Natmcend. Jeg er bleven con-
firmeret, mens jeg var inde i Viborg, den Tanke har
ridt gjort mig saa godt. Allerhelst vilde jeg rigtignok
begraves saadan, at jeg ikke kom for langt fra det Sted,
hvor de lcvgge Dig, sor siden Menneskene have skilt os,
imens vi levede, kunde de nok unde os den Fornoielse,
at voere noer hinanden i vor Grav."
Lidt efter reiste Roland sig iveiret; han slyngede
sine Arme om Julies Hals, trykkede hende til sit Bryst
og betragtede hende nogle Oieblikke i Tavshed.
„Gaa lidt udenfor," hviskede han med nceppe horlig
Ltemme. ,,^zeg moerker, at mit Onde kommer igjen.
Gaa og hent mig en Drik Vand ved Bronden."
Julie reiste sig og adlod grcedende.
4.a hun vendte tilbage, laa Roland udstrakt paa sit
Leie; han havde taget hendes Billede ned fra Veeggen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
