Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Undermaaleren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
lille Taar Kaffe, Jens! vor Moller trakterer idag, siden
vi har vcerel saa tidlig oppe."
„Nei ellers Tak, min Tid er knap. Gud i Vold!"
Jens vandrede nedad mod Boghvedeagren fandt
Hjortens Spor og tabte det igjen, da han kom ind
imellem Lyngen; dog stred han trostig fremad, og stolede
paa sin gode Lykke. Solen kom frem over Restrup
Skove, Taagen hoevede sig nede fra Moserne, en enkelt
Lcerke steg op i Veiret, slog et Par Triller og tav strax
igjen; alene Brokfuglens sorgmodige Floiten afbrod den
Tavshed, som fandt Sted overalt. Pludselig stod Jens
stille og udstodte et Raab.
Foran ham slyngede Stien sig mellem to Bakker;
gjennem disse kom en ung Bondepige med en Malke-
botte paa Hovedet, strikkende paa en graa Uldstrompe,
medens hun nynnede en gammel Folkesang. Hun var
kloedt i Egnens almindelige Dragt, havde store, sorte
stjelmske Dine, en frist Hudfarve og en lille, rosenrod
Mund.
„Eia lille Karen!" raabte Jens, idet han rakte den
unge Pige sin Haand. „Hvor kommer Du fra saa
tidlig?"
„Kalder Du det tidlig," sagde Karen, „Klokken gaaer
jo til ni. Ellers kommer jeg ovre fra Prcestens. Jeg
laante os en Botte Melk, siden vor Ko er bleven seen
(gold). Men hvad er det. Du tager Dig for idag,
Jens? — Herregud! hvis vor Faer nu faaer Dig at
se, saa bliver der igjen Ufred og Klammeri mellem Jer."
„Aa nei!" svarede Jens fornoiet, „stig Du ham
kun, at Du har modt mig, jeg troer han siger Tak til,
lille Karen! Det er efter hans Befaling, jeg gaaer her.
Idag er det en lykkelig Dag, og derfor sendte Vorherre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
