Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Undermaaleren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
367
ogsaa Dig herud nd min Vei. Han vidste nok, jeg vilde
blive glad ved at faae dit Ansigt at see."
Jens fortalte nu, hvad der havde tildraget sig
hjemme i hans Hytte. Karen blev glad derover, hun
tog hans Haand og trykkede den mellem begge sine.
„Hvor gaaer Du nu hen?" spurgte hun.
-Jeg lister mig lidt lcenger vesterpaa. Herremanden
derovre er gammel og lader Dyrene voere i Fred, for-
medelst han gider ikke skyde dem, og derfor henter jeg
mig nok en lille En, nede paa Overdrevet."
„Du skal alligevel tage Dig ivare Jens, for der er
Folk paa Jagt derude."
„Aa nei vel!"
„Jeg modte en fremmed Jaeger, for lidt siden."
,.Hvem var det?"
„Ja, veed jeg hvem det var, han saae ud som en
fornemme Mand, og var saa venlig, Jens. Den Tid
vi modtes, sagde han: Godmorgen, Du smukke, lille
Pige. Aa bi lidt! — Jeg har ingen Stunder, svarede
jeg, for jeg skal hjem. — Skal Du hjem, sa’e han, saa
hils din Kjoereste, og det har jeg nu gjort. Farvel,
Jens! og lad mig se. Du tager Dig ivare paa Naadig-
herreus Gods."
„Farvel lille Karen!" sagde Jens. „Toenk paa mig,
jeg kommer med Guds Hjcelp snart hjem til Eders, og
saa bringer jeg eu Hjort med til Brudegave."
De skiltes ad. Karen gik uden at vende sig. Jens
blev staaende.
„Aa se dog engang om efter mig, Karen!" raabte
han, da hun var kommen nogle Skridt bort. „Jeg
staaer jo og nikker ad Dig."
„Jeg har ondt ved at vende mig med Botten paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
