Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Undermaaleren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369
„Det gjor min ogsaa."
„Hvem af os skal skyde forst?"
„Det vil vel Du?"
„Aa nei!" svarede Jens, som bestandig erindrede
sig, at han var inde paa fremmed Grund. „Det vilde
flet sig skikke. Skyd I kun forst, og hvis I feiler, skal
jeg nok gjore mit Bedste."
Begge Jcegerne vedbleve, efter at denne Bestemmelse
var tagen, sagte og med storste Forsigtighed at ncerme sig
Koeret. Efterhaanden saae de tydeligt Hjortens Hoved
bevoege sig mellem Rorene. Pludselig sloi en Brushone
op foran Jens. Den klaprende Lyd Fuglen soraarsagede,
idet den hcevede sig iveiret, skrcemmede Hjorten, den reiste
Hovedet og sprang til Sidem Derved fik Skytterne den
tydeligere at see.
„Skyd nu!" hviskede Jens ivrig. „Skyd og gid I
times en Ulykke, hvis I feiler."
Ester disse Ord gav han sig til at blade som en
Hind. Hjorten blev skuffet ved denne List, den standsede,
hcevede sit Hoved og stirrede over mod Diget, hvor Jens
laa skjult. Den Ubekjendtes Anlceg og Skud faldt paa
samme Tid. Hjorten gjorde et voeldigt Spring over
Rorene, brod igjennem dem og satte i strakt Lob ind i
Heden. Nu reiste Jens sig og skod. Dyret gjorde endnu
et Par Spring; derpaa standsede det, vaklede og sank til
Jorden.
„Se saa!" raabte Undermaaleren med et straalende
Ansigt, idet han sloengte sin Bosse over Skuldren. „Nu
have vi fortjent vor Davre."
Da de kom hen til Stedet hvor Hjorten laa, var
den allerede dod.
„Hvis var Skuddet?" udbrod den fremmede Jceger.
Herremoend. 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
