Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Undermaaleren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
Jens lagde sig ned paa sine Knce og begyndte om-
hyggeligt at undersoge de Steder, hvor Blodsporet til-
kendegav, at Haglene havde rammet. Esterat denne
Undersogelse flere Gange var bleven gjentagen, hoevede
Undermaaleren sit Hoved, og udbrod med et Udtryk af
skuffet Forventning:
„Hjorten er Eders."
„Hvoraf veed Du det?"
„Det seer jeg deraf, at mine tre Rendekugler sidde
her toet samlede i Halsen; Eders Skud har derimod
truffet i Hovedet, og ikke rettere jeg kan skjonne, maa
I have ladet med Kugle."
„Det har sin Rigtighed," svarede den Fremmede
smilende.
„Ja saa maa I ikke blive fortrydelig over at jeg
tager min Kabuds af og kalder Jer for den bedste Skytte
i dette Nabolav. — Hillemoend! saa fornem I seer ud,
med Jeres hvide Handsker og blanke Stovler, tlenkte
jeg knap, I skulde træffe med Kugle paa saa lang en
Afstand."
„Ja, jeg har rigtignok lidt Ovelse i at skyde," sva-
rede den Fremmede, „men lad os nu faae en Bid til
Frokost ovenpaa den Tur; jeg synes, jeg begynder at
blive sulten. Har Du Mad med?"
„Ja, som det er, en Smorrebrod og lidt Surmelks-
ost. Vil I tage tiltakke, saa voer saa god. Jeg skal
imidlertid gjore Hjorten tilrette for Eder."
Jens tog en Pakke op af sin Troielomme, viklede
Smsrrebrodet ud af et blaastribet Torkloede, og gav det
til den Fremmede. Derefter drog han sin Kniv og gav
sig ifoerd med Hjorten.
„Vi burde dog i det mindste vide hinandens Navne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
