Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Undermaaleren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
faae hinanden, hvis jeg bragte ham en Hjort hjem til
Middag. Men Klokken ringer ovre i Taarnet, og jeg
har intet andet Dyr seet, end det, I skod, — vil I give
mig det, saa gjor I os to unge Folk saa lykkelige, og
mens vi ere allergladest, skal vi toenke paa Jer og bede
Vorherre loegge Godt paa Jer Vei derfor, hvorhen I
stedes."
Jens havde bsiet sig ned soran den Fremmede i en
halv knoelende Stilling, han hoevede sine klare Dine op
paa ham og vedblev, norsken hviskende:
„Saadan en lille Hjort kan I jo troeffe hver Dag,
siden I skyder saa godt; men hvis jeg ikke bringer en
hjem til Middag, er al min Gloede forspildt i denne
Verden. Voer os derfor ikke for streng. Lille Karen
sagde om Jer, at I var saa venlig og god; Herre Gud
give, at hun maatte spaa sandfoerdigt."
Den Fremmede var bevoeget, han kastede sin Bosse
over Skuldren og vendte sig til Siden, medens han sagde:
„Tag Hjorten, Jens, og gaa din Vei!"
„Aa nei, aa nei!" raabte Jens jublende, idet T sa-
rerne lob ham ned over de brune Kinder. „Forst et Ord
til farvel, og saa til Tak for os Begge. Gud velsigne
Jer, Hr. Joeger! Vi to sees vel aldrig meer i denne
Verden, og I glemmer snart baade mig og lille Karen,
men det kan I tro forvist, at vi skal toenke paa Jer,
saaloenge som vi kan."
Med disse Ord greb Undermaaleren paany den Frem-
medes Haand og trykkede den gjentagende til sine Loeber.
Derpaa kastede han Hjorten over Skuldrene, tog Bossen
under Armen og gik tilbage til Herregaarden.
Da han var kommen et godt Stykke bort, vendte han
sig om, holdt ben hule Haand for Munden og raabte:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
