Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Undermaaleren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
375
„Farvel, og Tak, Joeger!"
Denne Hilsen gjentog han flere Gange, endog efter
at den Fremmede var forsvunden bag Kceret, hvor Hjorten
blev foeldet.
Det var den anden Maade, Jens meente at kunne
faae et Stykke Vildt paa.
Noeste Dag stod Festen paa Restrup. Kirkeklokkerne
ringede, Skolemesteren kom dragende i spids, sort Kjole og
fulgt af hele Byens pyntede Ungdom, med trykte Sange
i Hcenderne. Paa begge Sider af Mreporten stod en lang
Roekke af Omegnens Bonder. Forrest blandt disse saae
man Gregers, i sin gronne Frakke, med Joegerknapper
og et lille Sslvkrudtmaal i et lyserodt Baand, der var
bundet i Knaphullet. Ved hans Side stod Undermaaleren
med Karen ved Haanden, begge smilende og lykkelige, og
ligesom alle de Ovrige iforte deres smukkeste Kloeder.
Paa denne Herlighed skinnede Efteraarssolen fra en
klar og skyfri Himmel, og forogede ved sit Lys de rige
og pragtfulde Skatteringer i Boge- og Almetroeernes
rodgule Lov, tilvenstre for Slottet.
Pludselig lod en dcempet Mumlen igjennem Mceng-
den. „Der kommer han," hortes fra alle Sider, og den
almindelige Opmærksomhed rettedes imod det samme
Punkt ude paa Veien.
Man saae Kronprindsen, ridende paa en lille bruun
Hest og omgiven af sine Kavallerer, at noerme sig
Slottet.
Skolelærerens Sang gik heldig, dens bekjendte M e-
lodi blev gjentaget af alle Tilstedeværende. Just som de
sidste Hurraraab, der sluttede denne Velkomsthilsen, vare
forstummede, lykkedes det Undermaaleren at bore sine
spidse Albuer saa kraftigt ind mellem de Foranstaaende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
