- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 10. Ingola /
44

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

eet med hans Tilvoerelse. Med den Bevidsthed derimod,
som nu paatromgte sig ham, var han ulykkeligere eud
nogensinde tilforn. Hans Hoender skjoelvede, medens
han loeste Brevet. Det indeholdt den doende Faders
sidste Velsignelse, en Bon sor hans Lykke, og hver Linie
var en ny Bekræftelse paa Sandheden as Broderens
Fortælling.
Viggo og Alfred stode ved Faderens Side og be-
tragtede vexelvis ham og Greven. Alexanders og Floras
straalende Blikke modtes og dvcelede paa hinanden, og
denne Tavshed, denne lykkelige, tillidsfulde M ine, som
proegede sig i Begges Aasyn, gjemte et velgjorende Haab,
en Himmel af Salighed.
Kyhns Ansigt var ligblegt, han stottede sig skjcel-
vende til Bordet, Taarerne randt ned ad hans Kinder,
og han knugede Papiret til sit Bryst, idet han med en
nceppe horlig Stemme hviskede:
„D e r er da altsammen sandt, Johannes, han har
skrevet dette, — og doende, siger D u. Ja vel, jeg kjender
jo hans Haand, endskjondt det er loenge siden jeg saae
den sidst. Han har velsignet ulig, bedet for mig, —
og jeg — M in Broder! tilg iv D u mig da ogsaa, jeg
er mere ulykkelig i dette Oieblik, end jeg har vceret mit
hele tidligere Liv tilforn. Jeg har jo kun nu en eneste
Folelse at leve for, min bitre, min kvoelende Anger."
Han reiste sig op, grced hoit og sank til sin Broders
Bryst. Det rystende i dette O ptrin bevoegede alle T il-
stedevoerende. Ingen af Bornene havde nogensinde seet
den barske Fader saa blod som i dette Oieblik.
„Kjcere B roder!" hviskede endelig Greven. „Lad
os glemme alt. Alexander og Flora elske hinanden, vi
ville ikke have noget imod deres Forbindelse. Dine to

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/10/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free