Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Sonner skulle vlere mine, og D u selv skal faa det
godt. D u tager til mig, vi ville leve sammen og gloede
os med hinanden. Ikke sandt. D u gaaer ind paa mit
Forflag?"
„G jo r som D u synes bedst, min Broder!" sagde
Linedanseren med en huul og klanglos Stemme. „A n -
tag D ig mine Born, lad Flora blive Alexanders Hustru.
Jeg har intet derimod, men for mig selv kan D u ikke
gjore noget. M it Ansigt passer ikke loenger for en
glad Kreds. M it halve Liv gik bort i Kamp med
min Skjoebne, den har forstenet mig. Jeg duer ikke
mere til at voere lykkelig. Flora, kom m it B arn! D u
skal ikke groede oftere over din Faders Haardhed." —
Han kyssede hendes Pande og skod hende over til
Alexander. „O g I , Drenge!" vedblev han, „flikker
Eder vel. I ville nu ikke loenger have behov at gjore
Kunster for Folk. Med mig har Skjoebnen besluttet det
anderledes. Jeg gaaer min Vei, folg I Eders. Far-
vel, B orn! farvel, min kjcere Broder! Vorherre velsigne
! Jer Allesammen."
Medens Alle tav, grebne af Overraskelse ved disse
Ord, greb Kyhn sin Hue, flcengte den store Rytterkappe
- om sig og forlod Stuen.
Flora ilede ud efter ham, hun anede hans Hensigt,
men hendes Bonner holdt ham ikke tilbage.
Nede paa Gaden kastede han endnu et langt og
smerteligt B lik op imod Huset, nikkede venligt til V in-
t duerne og gik. De saae ham aldrig oftere, og deres
Forsog paa at opdage noget Spor af ham bleve
s frugteslose.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
