Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Et Aar gik. Det blev Sommer, Host og Vinter
igjen.
Det var en mork og meget kold Nat. Et blegt og
zitrende Stjernelys spillede paa Sneen, og dybt nede fra
Horizonten saaes i enkelte Mellemrum en lang, blegrod
S tribe af et Nordlys, som tabte sig mellem Skyerne.
Henover en Vei, der var dannet midt i Sneen, gik
lidt efter M idnat to Personer: en M and og en Kone.
De vare Begge indhyllede i Dragter af gamle Dyne-
vaar og ugarvede Faareskind, som holdtes fast omkring
Kroppen ved en Mcengde Snore og Knapper. Hver af
dem havde en tyk S tav i Haanden og en fuldstoppet
Tvcerscek over Skulderen. Konen bar desuden en aflang
Vidiekurv paa Ryggen, fra hvilken der af og til lod
en svag og undertrykt Klynken, og et lille, morkladent
Hoved stak frem af en Mcengde P jalter og uldne Klude,
som omgave det.
„D en v il nok ikke holde det loenge ud, Z ille !" ud-
brod Konen, efterat de henved en Time havde arbeidet sig
frem igjennem Snedriverne, uden at tale til hinanden.
„A a ," svarede Manden. „D et har ingen Nod.
Den sover vist. B i lidt, staa en Smule stille, saa skal
jeg hcelde den en Taar i Halsen, det er en Hjerte-
styrkning, der gjor saadan en lille Orm godt i denne
forbandede Kulde."
Han fremtog en Brcrndeviinsflaske, drak forst selv
en god S lurk og tyllede derpaa en Portion i Barnet,
som ftak Hovedet ud af Kurven.
Den Lille skreg.
„Seer D u !" raabte Manden fornoiet. „D e t hjalp.
Den begynder ordenlig at blive munter og hoirostet.
D rik D u nu Resten!" Konen tomte Flasken, og de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
