Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
vove sig ud oftere, men han ryster med Hovedet og peger
stiltiende mod Vraget, hvor Capitainens Kone endnu sidder
med et lille Barn klynget op til sig.
Han gaaer ud for tredie Gang.
Stormen tiltager med en overordenlig Kraft. Hvert
Dieblik fyldes Baaden, og Vraget begynder at hoeve sig
og vakle, et sikkert Forbud paa, at det er ifcerd med at
jynke. Den Rode loegger til under det. Den ulykkelige
Moder sidder i Baaden, han vender tilbage mod Land.
Da knager Tommeret i Vragets S ider; et huult Skrald,
en overdovende Brusen, — det synker, og Baaden knuses
as de splintrede Planker. Skroek og Rcedsel bemoegtiger
sig alle Tilskuerne. Denne Scene bringer de meest Usor-
soerdede til at skjoelve.
„Han er fortabt!" skrege Alle. „Gud vame hans
Sjcel naadig! — Nei, nei, se blot! hist ude mellem
Revene dukker et rsdt Hoved frem over Vandfladen.
Han lever! Fruentimmeret har klamret sig fast til ham,
— hendes B arn ligger begravet paa Bunden af Havet.
— Langsomt arbeider han sig igjennem Bolgerne, hans
Kroefter aftage. Han kan ikke mere.
„D uk D ig ! duk D ig !" skreg en gammel Fisket, som
saae en Planke drive hen imod ham.
„D uk D ig !" gjentog hele Momgden. Men Raabel
henveiredes af Stormen. Tommeret hoeves as Bolgerne,
et huult Suk lyder hen over Havfladen.
Den Rode synker.
I samme Dieblik kaste Fiskerne deres Klceder, nu
gjoelder intet Hensyn, ingen Dodsfrygt loenger, ti modige
Moend have givet hinanden Haand paa at frelse den
Rode. Han maa ikke omkomme i Havet. De vade ud
uden at agte paa Kvinder eller Born, der soge at holde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
