Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
dem tilbage. Et Skrig forkynder deres Lykke, de svomme
iland med den brave Rode, der endnu holder Capitainens
Kone i sine Arme.
Han er reddet.
Greven, der havde vceret Tilskuer, var dybt og
mcegtigt bevceget over Mandens Heltemod. Han traadte
ind i Klyngen, som omringede den Ubekjendte, og som
for forste Gang havde vceret ham saa noer.
Den Rode laa udstrakt i Sandet, hans Dine vare
lukkede.
„G ud belonne din Daad, brave M a n d !" sagde
Greven, idet han boiede sig ned over ham. „Hcev dit
Hoved og se Folket, som nedbeder Himmelens Velsignelse
over D ig ."
Disse Ord syntes pludseligt at kalde den Bevidstlose
tilbage til Livet. Han slog Oinene op og sogte at reise
sig. Han skjoelvede og slyngede sine Arme om Grevens
Hals, medens den store rode Paryk og Skceget, som
havde bedoekket hans Hoved, faldt as.
„Velsign D u mig ogsaa," hviskede han med en
bristende Stemme, „velsign mig, Fader, jeg er din
S o n !"
Greven udstodte et S krig; han boiede sig ned over
den Doende og kyssede hans Hoved.
„Kom, min S o n !" sagde han, „folg med mig hjem.
D u skal blive pleiet og helbredet."
M en den Ulykkelige mcegtede ikke at gaa, han pegede
stiltiende paa sit Bryst, som Planken havde knust.
D a tog Faderen ham i sine Arme og bar ham
som et troet B arn op til Slottet, Sonnen smilede, han
slyngede sine Arme om Ritoreys Hals, boiede Hovedet
og dode oed sin Faders Hjerte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
