Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
„Hvem mener D u?"
„ M in Fader," sagde Johan bevoeget. „H a r han
aldrig talt om mig?"
„J o , een Gang."
„O g hvad sagde han?" hviskede Johan hurtig, „siig
mig ethvert Ord, jeg lcenges efter at vide alt."
„H an forbandede D ig ," svarede Vennen og gik.
„Kun een G ang!" hviskede Johan, da han var
alene, „og han forbandede mig. Det er dog moerkeligt,
at der kan ligge saamegen Vcegt i dette Ord. Jeg ind-
seer fuldtvel, hvor lidt det i Virkeligheden har at sige,
og dog gives der Oieblikke, hvori denne Forbandelse
piner mig og ligesom lcegger sig paa m it Hjerte med
en Centnervoegt. M en Gudskelov, det er kun naar jeg
har voeret ret uheldig i S p il. Nu til Bordet. O, min
G ud! giv mig lidt Lykke taften, jeg beder D ig saa bon-
ligt derom; D u seer, hvor haardt jeg har behov at vinde
ret meget."
Med disse Ord styrtede han ud, fulgt af sin
Hund, den Eneste i hele Verden, som meente det oerligt
med ham.
Johan vandt denne Aften omtrent halvtredsindstyve
Rigsdaler, og forst efter at S pillet var forbi, satte han
sig til Spisebordet og stillede sin Hunger. M unter og
opromt vandrede han hjemad. Bloesten havde lagt fig.
Det var blevet en stille, stjerneklar Nat. Uden noget
egenligt M aal for sin Gang gik han ned i den Gade,
hvor hans Fader boede. Allerede loenge fsrpnd han kom
til Stedet, kunde han se det straalende Skoer, som Lyse-
kronerne kastede ud igjennem Gardinerne paa Gadens
Sne. Hans Hjerte bankede hurtigere, medens han
stod stille paa Fortovet ligeoverfor Huset. Venlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
