Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
M inder dukkede op i hans Sjcel, Taarerne zitrede i
hans Dine.
„H vor de juble," hviskede han sagte. „Derinde
boer Lykke, Luxus og Overflodighed. Den ene Glcede
tager Assked sor at give Plads for en ny, og jeg, min
Faders eneste Son, staaer udenfor og seer til. Gid jeg
blot kunde glemme ligesom de. Men det kommer nok,
jeg v il lcere det"
Han steg op paa en Steentrappe, som laa ligeover-
for Generalens Huus. Just som han havde stillet sig
der, traadte en ung Dame hen til Vinduet og saae ned
paa Gaden.
„D et er Theodora," hviskede Johan, „m in Ssster!
— Hvor hun er bleven stor og smuk. — Ja, U rial har
Ret, hun maa fordunkle de Andre. M on det er ham,
der i dette Oieblik, skjult af Gardinet, taler til hende?
Han griber hendes Haand og boier sig ned over den.
Jeg vilde onske, at hun ikke elskede Urial. Han passer
ikke for hende. M inegen, kjoere Soster! Gid D u aldrig
maa kjende til en M in u t af mit L iv !" Uvilkaarligt
strakte han sine Arme iveiret, som om han vilde omfavne
L-osteren.
Damen indenfor Vinduet lagde Moerke til ham. Lyset
kastede sit Skoer hen over Trappen, hvorpaa han stod.
Uvidende om Grunden til Johans Bevoegelse, kaldte hun
paa en Veninde, og Vinduet fyldtes efterhaanden med
flere Tilskuere, som alle retlede deres Blikke og Lorgnetter
paa ham.
Johan svobte Kappen toettere sammen og listede sig
bort langs med Muren.
I den Stemning, han befandt sig, var det ham
umuligt at sove, han gik derfor ud af Porten, langs
Jngola. g
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
