- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 10. Ingola /
114

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

114
med Flodbredden, og satte sig endelig paa en Boenk,
foleslos for enhver ydre Paavirkning.
Der kom En op ad Alleen. Johan trak sig tilbage
bag en Troestamme, han vilde ikke voere seet af Nogen.
Saaledes lod han den Kommende gaa forbi sig. Det var-
en ung Pige. Hendes Ansigt var soerdeles blegt, dets
Udtryk kummerfuldt og smerteligt. Hun gik med blottet
Hoved. Hendes B lik, M ine r og den ilsomme Gang
tilkjendegav en fortvivlet Beslutning. Hændelsesvis
blev hun staaende stille et P a r Skridt fra det Sted,
hvor Johan holdt sig skjult. Hun satte sig paa Boenken
og groed.
„D o !" raabte hun med en blod og boevende Stemme.
„L ive t kunde dog voere saa smukt, og jeg frygter for
Doden. M en saasnart jeg blot toenker paa hvad der
forestaaer — Nei, det er um uligt! jeg v il ikke leve saa-
ledes!" Id e t hun noermede sig Floden, traadte Johan
hen mod hende.
„O G ud!" skreg hun forfoerdet, „hvem er det?"
Hun vilde flygte, men Spilleren holdt hende tilbage.
„Hvad har De isinde?" udbrod han, medens Pigen
forskroekket sogte at rive sig fra ham. „Stakkels B arn!
er Skjoebnen Dem saa haard, at De holder et Selv-
mord for det eneste M iddel til at ende den."
„Jeg er groendselos ulykkelig," stammede den Ube-
kjendte.
„D e t er alligevel langt bedre at leve," svarede Johan
koldt. „Doden er altid et reelt Tab for os."
„D en ender mine Ulykker," vedblev Pigen grcrdende,
„og Gud v il nok voere mig en naadig Dommer."
„D e kjender vist kun lidt til Ulykken," vedblev Johan,
„naar De mener, at Doden kan ende den. Og nu Gud,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/10/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free