Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
W W
r-
^K
^!v
,Jeg tilstaaer gjerne," hviskede Christine, medens
hendes vande Dine dvoelede paa ham, „a t min Ulykke
er intet imod Deres. — M en alle disse Penge, jeg tor
ikke beholde dem. Deres Velgjerning er saa stor. —
En Fjerdepart vilde — "
„D e tor ikke modtage dem," udbrod Johan. „D e
frygter vel for, at der hviler Forbandelse over det, der
kommer sra mig. Voer rolig! jeg har hverken stjaalet
eller rovet disse Penge. De tilhore mig, og De skal
beholde dem. De gjor Synd i at afslaa min Bon.
Horer De, jeg har aldrig for ovet nogen god Handling,
denne er den forste Velgjerning i m it L iv ."
Christine greb hans Haand og kyssede den.
„Kom nu," vedblev han, „lad os gaa tilbage. Jeg
skal folge Dem til Deres Bolig. De har ikke loenger
noget at befrygte."
Han fulgte Christine til hendes Hjem. Der skiltes de.
Noeste Dag gik Johan hen t il Christines Familie.
Han fandt Familien samlet ved Middagsbordet. Da
Christine saae ham komme, soer en dyb Rodme over
hendes Kinder, hun reiste sig med det Udbrud:
„D e r er han. Det er ham, der har frelst os."
Bornene omringede ham. Moderen greb hans
Haand og kyssede den. Christine var bleven ftaaende
ved Bordet; Taarerne zitrede i hendes Lune, ethvert
Trcek i hendes Aasyn var Lykke og Taknemmelighed.
Johan folie for forste Gang Tilfredshed med sig
selv. Fra denne Dag besogte han joevnlig Familien
og droges bestandig noermere til Christine. Hun saae
igjennem hans morke, frastodende Ådre et godt Hjerte,
hun kjendte fra hans Fortoelling den dybe Afgrund,
hvori han var nedstyrtet, hun klyngede sig til ham med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
