Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
den ommeste T illid , det barnligste Haab, hun elskede
ham omsider med den inderligste Kjoerlighed, en Kvinde
er istand til at fole. Hun troede, at han endnu stod
til at redde, hun vilde vcere Den, der bevirkede det.
Johan havde fortalt hende, at han i de sidste otte Dage
slet ikke havde besogt Spillehuset. Hun byggede Planer-
for Fremtiden og besluttede at ofre sig for hans Skyld.
Johan havde frelst hendes Liv. Christine vilde frelse
hans Sjcel.
En Aften sad Johan inde i Stuen hos Christine.
Moderen var gaaet paa Hospitalet for at se til sin
Mand og havde taget Bornene med sig. Johan og
Christine vare alene.
„Christine!" udbrod Johan, ester at han i nogen
T id var gaaet op og ned ad Gulvet i dyb Tavshed.
„Jeg troer ikke, at jeg i den Tid, v i have kjendt hin-
anden, har sogt at skjule for Dem hvad jeg er. Jeg
har givet Dem en sanddru Skildring af mit Liv og af
min Person. Det burde have skroekket Dem. De skulde
have viist mig Afsky, men iftedet derfor har De bestandig
voeret saa god og venlig imod mig, at jeg undertiden
dromte om den Lykke, at De elskede mig. S var mig
kun uforbeholdent, Christine. Har jeg taget feil i dette
Haab?"
„D e veed vistnok selv, at De ikke har taget feil,
svarede Christine hviskende. „Jeg skylder Dem mit Liv,
De har reddet min Famile, gjort vel imod os Alle."
„N e i!" sagde Johan, „D e har misforstaaet mig.
Det er ikke Taknemmelighed, der skulde skabe nogen
Folelse for mig. De maa kunne holde af mig som jeg
er. M in Lod v il aldrig blive lykkelig. De maa have
Mod til at dele Ulykken med mig. Menneskene agte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
