Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
vilde gjemme dem til Christines Fodselsdag for at over-
raske og gloede hende med en lille Forcering. Endnu
engang listede han sig sagte tilbage og lyttede ved
Sovekammerets D o r; da han havde overbeviist sig om,
at Kone og B arn sov, tog han sin Hat, slukkede Lyset
og sneg sig ud af Doren. Derpaa lob han saa hurtig
han kunde ind til Byen.
Lykken var ham ugunstig denne Aften. I nogle
faa Tim er havde han tabt sine Penge og sit Uhr, Urial
laante ham endnu to Rigsdaler, ogsaa dem tabte han
og styrtede ud af Huset med Anger og Fortvivlelse i
Hjertet.
„Jeg har nu tabt alt, — a lt!" mumlede han,
medens han skred igjennem Gaderne. „D e Akter, som
jeg lovede at bringe imorgen, ere allerede blevne mig
betalte forud. Hun, den tillidsfulde, lettroende Kvinde
hjemme, er atter bleven bedraget og skuffet. Dersom
jeg blot havde Mod nok til at vise mig for hende i det
rette Lys, og hun saa vilde foragte mig; — det var
lettere at boere hendes Uvillie end denne grcendselsse
Kjcerlighed."
To Aar forlob. Johan boede paa en Bagsal uden-
for Byen. Hans Nod havde ingensinde voeret storre.
Christines Helbred var meget svageligt, hun skrantede
bestandigt og havde i de sidste fjorten Dage ligget syg
af Tyfus.
En Eftermiddag i September Maaned var Familien
samlet i Sovekammeret. Johan stod ved Hovedgjoerdet
af Christines Seng og loenede sig op til Voeggen. Han
var meget bleg, hans Dine matte og indfaldne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
