Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
omgivne med en gronlig Linie, som vidnede om gjennem-
vaagede Noetter. Hans Ryg var boiet, hans Been
skjoelvede.
Paa Christine havde Aarene derimod ikke gjort en
saa stor Forandring, hendes Ansigt savnede vel dets
ungdommelige Friskhed og Farve, men kunde dog endnu
kaldes smukt; hendes Dine havde bevaret hele deres
tidligere Glands og Inderlighed.
„Hvorledes har D u det?" spurgte Johan. „Foler
Du ingen Forandring, siden D u sidst tog Medicinen?"
„J o , min kjoere Johan," svarede Christine i en
kjoerlig Tone. „D e t er langt bedre med mig; ogsaa
Theodora har det godt; se hvor roligt hun sover. V i
ville snart blive raske begge T o ."
Det bankede. Loegen traadte ind i Voerelset. Han
gik hen til Christine.
„Hvorledes er det med hende, Hr. Doktor?" spurgte
Johan med en Betoning og et Liv, som beviste, at han
endnu folie Kjcerlighed for sin Hustru. „T roer De ikke
nok, at hun overstaaer det?"
„Jeg har det bedste Haab," svarede Lcegen. „H un
befinder sig bedre end igaar. De behover blot at ved-
blive med den sidste M edicin; den har gjort en ypperlig
Virkning."
„G odt nok. Hr. D oktor!" ytrede Johan, „men
Flasken er tom."
„J a , saa maa der naturligvis hentes en ny."
„Jeg har desvoerre ingen Penge. Ig a a r gav jeg
min sidste Skilling ud til Medicin. Hvad skal jeg gjore
derved?"
„Jeg begriber virkelig ikke, min kjoere Young,"
svarede Loegen soerdeles hofligt, „hvorledes det kan falde
Jngola. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
