Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Dem ind at gjore mig et saadant Sporgsmaal. Det
maa vel blive Deres Sag at skaffe Penge tilveie. De
kan da noeppe mene, at je g baade skulde besoge mine
Patienter g r a t i s og ovenikjobet betale den Medicin, de
bruge. De maa lade M ixturen hente snarest muligt, et
Tilbagefald i hendes Sygdom kan have de uberegneligste
Folger. Hvis jeg faaer Tid, skal jeg se lidt op til Dem
imorgen."
Med disse Ord gik Loegen.
„B ry d D ig endelig ikke om Medicinen, min kjoere
Johan!" sagde Christine, da de vare alene. „Jeg be-
hover den vist ikke loenger. Jeg befinder mig i dette
Oieblik saa vel. Soet D ig lidt ned her ved min Seng,
lad os sladre sammen. Tiden gaaer saa langsomt for
mig, naar jeg er alene."
„N ei, Christine! D u maa nodvendig have Medicinen.
Loegen sagde jo, at v i ellers kunde befrygte et Tilbage-
fald. Jeg faaer en Jdee. Maaske Voerten laaner mig
Penge. Jeg har aldrig anmodet ham om en Tjeneste.
Om et Oieblik er jeg her igjen."
Johan gik Christine trak Sengetoeppet over sit
Hoved og groed.
„Jeg skulde laane Dem Penge?" ytrede Voerten,
da Johan havde forebragt sit ZErinde. „N e i Tak, min
Fa’er! vi ere nok inte gale. Se De at faa Konen og
Barnet paa Hospitalet, saa koste de Dem intet, og De
har da heller ikke behov at liste Dem saa stille op ad
Trapperne, naar De om Natten vender hjem fra Deres
Fornoielser "
Johan tav og gik.
D a han kom ud paa Trappen, standsede Voertens
Datter ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
