Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
„D esvæ rre!" sagde Johan. — „D u kjender m ig."
„J a , det skulde jeg mene," svarede Vennen smilende.
„G aa nu blot lidt iforveien. Jeg har et ZErinde at
udrette her i Huset og folger strax bagefter."
„D u skulde heller ligefremt sige, at D u undseer D ig
for at gaa ved Siden af mig paa Grund af mine daar-
lige Kloeder."
Denne Aften var Johan heldigere end han loenge
havde voeret. I kort T id vandt han en betydelig Sum,
der tiltog for hver Gang han holdt.
„D u har jo ret Lykken med D ig ," hviskede U rial
til ham. „M a a D u nu ikke vcere mig taknemmelig,
fordi jeg overtalede D ig til at komme herop. Glem
blot ikke M ixturen til din syge Kone Klokken er alle-
rede mange."
„Jeg gaaer om et O ieblik," svarede Johan med den
ophidsede Lidenskabs Gloden i Kinder og B lik. „Jeg v il
blot holde et P ar Gange endnu."
„S a a maa jeg forlade D ig ," sagde Urial. „M a n
venter mig i et Selskab."
Johan vedblev at spille. Pengebunken tiltog bestandig,
hans Hjerte bankede, og hans Dine flammede, hver Gang
han udstrakte sin magre Haand efter de vundne Summer.
Hans Fantasi lod ham se M aalet for hans Nod, en lys
og glimrende Fremtid, og i dette M in u t glemte han alt.
Kone, Barn og M ixturen, som han ffulde bringe.
M en Lykken vendte sig, og Johan begyndte at tabe.
Hans Ansigt blev blegt, thi ligesaa hurtigt som Bunken
voxede, forsvandt den igjen. Endnu et S p il og alt var
borte.
„Lceg op paa K redit!" bad han ffjoelvende. „D et
er umuligt andet, end at jeg maa vinde."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
