Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Bankieren bukkede. „H er spilles kun mod rede
Penge," svarede han koldt.
„G o d t!" raabte Johan. „Jeg soetter Pant. Hold
fem Rigsdaler mod min Kappe."
Bankieren nikkede. Kortene faldt — Kappen var
tabt. Johan sloengte den fra sig og blev staaende nogle
M inuter med den ene Haand skottet til Bordpladen.
Hans Loeber skjoelvede i hurtige Troekninger, hans Dine
syntes ligesom at vcere forstenede i deres Huulninger,
saa stive, matte og udtrykslose stirrede de over paa
Kortene.
„Jeg kunde forsoge det endnu engang," hviskede
han sagte. „Jeg har jo min Forlovelsesring her paa
Fingeren. — Men Christine vilde savne den og blive
meget bedrsvet, hvis jeg tabte den. — O, min stakkels
Christine! Maaske hun i dette Oieblik drages med
Doden. Jeg maa skynde mig at komme tilbage."
Han drog Ringen af sin Finger og lagde den paa
et rodt Kort.
„T re Rigsdaler mod denne R ing," raabte han med
boevende Stemme, „hvis jeg vinder, indloser jeg den
med det dobbelte."
Men Ringen blev aldrig indlost, thi Bankieren trak
et sort Kort frem, Johan havde tabt.
Voerelset, det gronne Bord og de Tilstedevcerende
syntes at dreie sig omkring ham. Han udstodte et hoit
og gjennemtreengende Skrig og styrtede ud af Doren.
Det var morkt og stille paa Gaderne, en fin Stovregn
faldt. Paa Taarnene flog Klokken i dette Oieblik tolv.
Johan ilede vaklende igjennem Gaderne. En mork,
laaden Gjenstand fulgte hans Skridt med soenket Hoved.
Det var Spillerens Hund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
