Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ W
!^ t
W ! !
WW
M a t og aandelos sank han endelig ned udenfor en
af Portene, paa en Bcenk. Han loenede sig afmcegtig
over mod en Trcestamme. Og denne Bcenk var netop
den samme, paa hvilken han for fire Aar siden havde
siddet, da han forste Gang modte Christine. Forvirrede
Billeder floi forbi ham, et vanvittigt S m il spillede om
hans sammentrukne, blodlose Lceber. Han tcenkte paa
Doden.
„ J a !" hviskede han endelig. „Tilfceldet har fort
mig til dette Sted, hvor jeg reddede Christine. Jeg v il
nok engang redde hende ved at lose Forbandelsen, der
hviler over alt, hvad der er knyttet til mig. Her er
Ingen tilstede, Ingen uden min Hund."
Han omfavnede med disse Ord Dyret, kjoertegnede
det, trykkede det toet op til sig og styrtede sig i Soen.
Bolgerne sloge sammen om hans Hoved, alt blev
stille, og inde fra Byen horte man Vcegternes sorg-
modige Raab, som en Gravsang over Johan: „D e r er
ei Frelse meer."
D a Solen noeste Morgen speilede sig i Soen, laa
et Menneske med stive Trcek og lukkede Oine paa dens
Bredder, og ved Siden af ham stod en stor Hund, som
logrede med Halen og flikkede hans Ansigt og Hoender
under en sagte Klynken. Mennesket var Johan Aoung.
Hunden havde draget ham op af Soen og frelst hans
Liv. Lidt efter flog han Oinene op og stirrede for-
vildet omkring sig, som om han var bleven vcekket af
en ubehagelig Drom. Hunden udbrod i en gjennem-
trcengende Goen, da den saae Livet vende tilbage hos
sin Herre.
„Jeg lever altsaa endnu," udbrod Johan med en
huul og klanglos Stemme. „A h, T ro! det er dig, min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
