Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
for at udforske Grunden til Christines vedvarende
Tavshed.
„H vorfor tier hun da stille," spurgte Bamet uden
at forstaa ham.
„H un v il aldrig tale mere," ytrede Johan huult
og klanglost, „og det er ogsaa bedst for os Begge."
Han gik ud i det yderste Værelse og gav sig til at
eftersee Brevtaskens Beholdning.
Middag var forbi; Aoung sad ved Fodderne af
Christines Seng. Hans Hoved hvilede i den hule
Haand, og hans Blikke vare heftede paa den Dodes
rolige og blege Ansigt. Saaledes havde den Ulykkelige
stddet flere Timer, hensunken i et morkt Grubleri. T il
Theodora havde han redet et Leie paa Gulvet i et
Hjorne af Stuen. Det syge Barns dybe og ftonnende
Aandedrcet var den eneste Lyd, som afbrod Stilheden i
Vcerelset.
„Jeg er sulten, lille Fader," hviskede hun endelig,
efter loenge at have betragtet ham.
Johan vaagnede ved disse Ord. „E r D u sulten!"
gjentog han i en ligegyldig Tone. „J a , D u har
rigtignok Grund til at vcrre det, m it Barn. Jeg troer
ikke, at D u har faaet noget at spise siden igaar Aftes.
Vent blot lidt, indtil det bliver morkt, saa skal jeg
bringe D ig Mad, og D u skal aldrig komme til at lide
Nod oftere "
„M oder er vist ogsaa sulten," vedblev Barnet, der
ikke kunde gjore sig nogen Jdee om Christines Dod;
„th i igaar nod hun flet intet af den Mad, D u bragte
os. Hun lod mig spise forst, og satte saa Resten tilside
til Dig. Det har hun ofte gjort, og hun forbod mig
altid at tale derom."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
