Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„G jorde hun det!" sagde Johan. „J a , jeg har jo
gjengjoeldt og betonnet denne dybe Kjeerlighed, der blev
tro og holdt ud til det sidste. Hun har dog blot deelt
min Armod," hviskede han og vred sine Hoender. „ M in
Gud! hvor jeg takker Dig, fordi D u fritog hende for
tillige at dele min Skjoendsel."
Det bankede paa Doren. Johan blev siddende uden
at lukke op. Det bankede atter og heftigere.
„Luk op!" raabte en Stemme udenfor.
Poung gjenkjendte denne Rost, enhver Muskel i
hans Ansigt skjcelvede af Raseri. Hans Dine syntes
at troede ud af deres Huulninger. Han aabnede Doren.
U rial traadte ind.
Johan sprang hen imod ham med et vanvittigt
Skrig, han greb ham i Armen og drog ham hen til
den Dodes Seng.
„S e ! se!" raabte han med en Stemme, der noeppe
var horlig paa Grund af det rasende Had, der greb
ham ved Synet af denne hans Livs onde Doemon.
„D e r ligger hun, dit Offer. Nu kommer Turen til
mig. D u skal ikke komme levende ud af denne
Stue."
Med disse Ord gik han hen for at tillaase Doren.
„E t Ord, Johan Aonng, blot et eneste," udbrod
U rial roligt og smilende.
„Jeg har i dette Oieblik ikke isinde at gaa i Rette
med D ig, v i trceffes endnu een G a n g , saa skal
jeg give D ig fyldestgjorende Grunde for alt, hvad Du
idag ikke kan forstaa. Laas heller ikke denne D or, thi
der kommer Nogen op ad Trapperne, som onske at tale
med D ig. Horer D u ikke?"
U rial lo, Doren blev revet op, to Politibetjente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
