- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 10. Ingola /
190

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190
alene maatte vente i Banegaardene, indtil de ovrige
Passagerer vare besorgede, men at Ayella, den over-
modige, forvcente Dame, der i sit Hjem havde hundrede
beredvillige Tjenere til at udfore hendes mindste Vink,
paa Reisen undertiden selv maatte udfore en Tjeners
Forrretninger og blande sig mellem Mcengden af de for-
fkjellige Passagerer for at undgaa Ombytning af deres
Kufferter og Reisetoi. Dette fritog nu min Ncervcerelse
dem for. D a jeg var bekjendt overalt, hvor vi reiste,
kunde jeg, saasnart v i kom til en B y, strax anvise
Grevinden et passende Hotel; imedens de kjorte bort,
lod jeg ved Tjenerens Hjoelp Passene og Reisetoiet
bringe i Orden. Grevinden og Ayella vurderede im id-
lertid disse Smaatjenester langt hoiere end de fortjente.
Jeg tilbragte Aftenen hos dem, og v i stiltes paa begge
Sider tilsyneladende tilfredse med hinandens Selskab.
Hvad mig angik, saa anvendte jeg det meste af
Natten til at gjennemtcenke det, jeg havde oplevet denne
Dag; alt hvad jeg saae og horte af Ayella var mig saa
nyt og fremmed, hendes Voesen saa himmelvidt forskjelligt
fra alle de Ovriges, som jeg hidtil var kommen i Be-
rorelse med. Jeg formanede ikke at danne mig nogen
bestemt Mening om hende; undertiden syntes mig hendes
Ord og det Udtryk, der ledsagede dem, at boere et vist
Proeg af Koketteri og Behagelyst, men den aabne, umis-
kendelige Barnlighed, som hendes hele Voesen i det noeste
Oieblik udviste, den Umiddelbarhed, der lod hende sige
alt, hvad hun tcenkte og fslte, tilintetgjorde igjen denne
Formodning. B lo t det blev endelig Resultatet af alle
mine Tanker, at jeg noerede en dyb og levende Lcengsel
efter hendes Selskab og glcedede mig til nceste Morgen,
der atter skulde bringe os sammen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/10/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free