- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 10. Ingola /
191

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

191
Efter at have beseet B erlin lode vi os indskrive
til Dresden og reiste den folgende Morgen. Foraarets
Ånde laa udbredt over Naturen. Langs med Veien stode
Rcekker af blomstrende Kirsebcertrceer; de Reisendes muntre
Sange lode uafbrudt fra de sidste Pladser hen over hele
Toget. Disse Omgivelser i Forbindelse med Ayellas
Ncervcerelse og Tanken paa den Rcekke af lykkelige Dage,
som jeg ventede mig i hendes Selskab, satte mig i det
ypperligste Humor.
Uagtet Grevindens Indbydelse til at tage Plads
hos dem i deres Vogn, havde jeg dog, for at bevare
den Uafhængighed, som jeg strax indsaae alene vilde
kunne vedligeholde vort Forhold, taget m it tidligere Scede
blandt de ovrige Passagerer. M en ved Opholdet paa
enhver Station vexlede jeg nogle Ord med mit Selskab,
flere Gange kom ogsaa Ayella hen til mig og bebreidede
mig min Egensindighed, den hun spottende kaldte min
plebejiske Karakteer. Jeg ncegter ikke, at hendes Vel-
villie og hensynslose Opmcerksomhed i hoi Grad smigrede
min Forfængelighed, og at jeg med en hemmelig T il-
fredshed lagde Mcerke til den Rcekke af Nysgjerrige,
der betragtede den unge Skjonhed, naar hun steg ud as
Reisevognen.
Senere under vor Reise fortalte jeg hende dette.
Hun havde allerede iforveien forstaaet mig, og endskjondt
jeg dengang kjendte hende for noie til ikke at vcere over-
bevist om, at hun aldrig ved nogensomhelst Leilighed sogte
at gjore sig bemcerket eller anvendte det ringeste Koketteri
og Kunstgreb for at opnaa Mcengdens Hylding, glcedede
hun sig dog over den Opmcerksomhed, hvis M aal hun
uafbrudt og overalt vedblev at vcere. Og det forekom
mig undertiden, at hun, naar denne Beundring var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/10/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free