Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
„E r De vred, Otway? — D al til mig. Jeg kan
ikke udholde denne Ligegyldighed. Skjcend paa mig,
bebreid mig, jeg v il ydmygt taale og hore alt, naar
De blot v il vcere god igjen som for."
„D e har misforstaaet mig, Komtesse Ritorey," sva-
rede jeg bevoeget og kyssede den hvide Handske paa
hendes Haand. „Jeg er ikke vred, men bedrsvet."
„J o vist," svarede hun, „D e var vred for, og De
maatte voere det. Jeg vilde ikke heller have agtet Dem
og mindst af alt bedet Dem om Tilgivelse, dersom
De blot med et eneste Skridt havde sogt at NLrme Dem
til mig, for jeg selv kom og tilstod min Forseelse. Jeg
elsker denne bestemte Fasthed i en Mlrnds Karakteer.
Jeg har ikke truffet den tilforn. Men nu skal alt vcere
godt igjen, ikke sandt? H idtil har aldrig noget M en-
neske vovet at modscette sig min V illie, undtagen De,
maaske det netop er derfor, at jeg hos Dem saa godt
kan lide det. Kom nu hen til Moder, hun v il glcede
sig ved at se, at vi have sluttet Fred, fordi hun veed,
hvor hoit jeg vurderer Deres gode Mening om mig. —
Kom, M r. O tway!"
Bevoeget som jeg var, formaaede jeg nceppe at frem-
stamme noget Svar. Hun greb min Haand for at fore
mig hen til Bordet, hvor Grevinden sad.
De fleste af Passagererne havde, ligesaa vel her
som paa ethvert andet Sted, hvor v i kom, rettet deres
Opmærksomhed paa hende. De vare ogsaa, skjondt i
en Frastand, blevne Vidner til denne sidste Scene. Jeg
gjorde Ayella opmoerksom herpaa.
„Hvad bryder jeg mig om dem," svarede hun smi-
lende. „D e kunne jo dog ikke bemcerke andet, end at
jeg soetter P ris paa Deres Selskab."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
