- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 10. Ingola /
200

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

200
Uagtet det fjendtlige i denne Scenes Begyndelse
bevirkede dens Resultat dog, at mit og Ayellas Forhold
til hinanden blev mere inderligt og fortroligt. Ethvert
S por af Kulde var forsvunden, hun var atter det liv s -
glade Voesen som tilforn. Henrivende og fuld af Inde
i enhver Bevægelse, pikant i sine Ind fald og Bemærk-
ninger, undertiden munter in d til Overgivenhed glemte
hun tilsyneladende aldeles de Tilstedeværende, der uaf-
ladelig betragtede hende. Ikke heller havde hun nogen-
sinde tidligere behandlet mig saa forekommende og hjerte-
ligt, og da jeg taknemlig og ro rt erkjendte dette, boiede
hun sig over mig og hviskede:
„Seer De-da ikke, at jeg gjor mig Umage for at
forsone Dem og udslette enhver Erindring om den Brode,
jeg har begaaet?"
„T ilfta a nu ogsaa, M r. Otway! eftersom jeg har
iudrommet Dem saa stor en Overvcegt over nrig," sagde
hun lidt efter, „a t det vilde have gjort Dem ondt at
skilles fra os. Jeg saae godt, at De vendte Dem om
nede i Gaden, da De gik bort, og kastede et B lik tilbage
mod Hotellet. T ilftaa derfor strax, at De glceder Dem
ved vort Selskab, og at De vilde vcere bleven ligesaa
bedrovet som jeg, hvis v i ingensinde oftere havde modt
hverandre."
Det ubeskrivelige T rylleri, der laa i hendes Ord
og i den Stemme, hvormed de bleve udtalte, bevoegede
mig i hoi Grad. „Jeg behover nceppe at gjore Dem en
saadan Tilstaaelse," svarede jeg; „den har vceret altfor
flet skjult i min Adfcerd, fra forste Dag vi modtes, til
at De ikke forloengst skulde have erfaret den. Jeg vil
ikke heller prove paa at takke Dem, fordi De atter
fkjcenkede mig Deres Ncervcerelse, det vilde bringe et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/10/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free