- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 10. Ingola /
206

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

206
henkastede og sammenhobede paa forskjellige Steder, som
om de vare bestemte til M aterialier for en uhyre stor,
ufuldendt Bygning. I Modsoetning til de as Maanens
Straaler oplyste P artier stode Bjergstroekningerne i Bag-
grunden, der tilligemed det dybe Svcelg, som danner
Hernisgretchens D al, vare indhyllede i et skummelt og
uhyggeligt Morke.
Selve Prebischthor ligger noget lavere end disse
Bjerge og var derfor bleven uberort af Ilden. En
Mcengde Virke- og Naaletroeer omgav og beskyggede
Stedet paa alle Sider. I et af disse havde en Drossel
bygget sin Rede og sang uafbrudt hver Nat under vort
Ophold der. Naar dens Floiten da vcekkede mig af de
Tanker og Betragtninger, som dette i Indhold og Fylde
saa ny Liv fremkaldte, forlod jeg undertiden m it Veerelse,
gik ud og bankede paa Vinduet til Ayellas Sovekammer.
Lidt efter kom hun ud til mig, skottede sig til min Arm,
og vi tilbragte da flere Tim er i hinandens Selskab, mere
tavse og betragtende end samtalende, mere beundrende
den Storhed, som omgav os, end vi sogte at gjore os
Rede for de Folelser, der gjennemstrommede os. Og
tro De mig, min Ven! til Trods for det uscedvanlige i
disse Spadsereture paa en Tid, da Ayella og jeg vare
de Eneste i flere M iles Omkreds, der vaagede, laa der
i hine Oieblikke noget langt mere reent og kyskt end i de
fleste af de Moder, der belyses af Salonernes Kjerter,
og som billiges af Scedvanen.
Det var netop i disse enkelte Oieblikke, da min
Lykke over Sam livet med Ayella syntes storst, at jeg folte
en inderlig Smerte ved Tanken paa den uundgaaelige
Adskillelse, som forestod om nogle faa Dage. M in Per-
mission var udloben. Jeg maatte vende tilbage.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/10/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free