Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
Den forste Gang jeg gjorde hende opmcerksom her-
paa, troede hun, at jeg fremsatte denne Ytring i Spog.
Hun, der i sit hele Liv ikke havde kjendt til nogensom-
helst Hindring sor hendes Indfald og Tilboieligheder,
begreb i Oieblikket ikke, at det jeg sagde var Alvor, og
da hun endelig blev overbevist herom, — nu ja !" ved-
blev Otway ester en Pavse, medens hans Aasyn robede
en dyb Bevcegelse, — „saa var hun bedrovet og ned-
slaaet derover. Ayella, som jeg hidtil blot havde seet
sorglos, overgiven og spottende, som jeg endog i enkelte
Oieblikke havde antaget utilgoengelig for enhver dybere
Folelse, lomede Hovedet til min Skulder og grced.
Hermed er min Historie saa at sige til Ende. To
Dage derefter forlod jeg Ritoreys og reiste tilbage. Ide t
jeg tog Afsked med Ayella, sagde hun til mig:
„S aa reis da. S ir, siden De holder fast paa denne
taabelige Beslutning, reis og lev lykkelig, men vi ville
mode hinanden igjen."
„D g hvorledes skulde det vel kunne ske?" spurgte
jeg. „D e tager fra Ita lie n tilbage til Deres Besiddelse
paa ^zamaica, mig derimod kalder min P lig t til Eng-
land. Der er altsaa noeppe nogen Mulighed sor, at vi
atter faa hinanden at se."
„D et v il dog blive Tilfoeldet!" svarede Ayella be-
stemt. „Jeg indestaaer Dem derfor."
^zdet hun sagde disse Ord, rakte hun mig Haanden
og skjulte sit Ansigt ved Grevindens Bryst.
V i skiltes som vi modtes, hurtigt og uden For
beredelse.
Forst efter at jeg havde forladt Ayella, erkjendte
jeg tilfulde, hvor meget hun var bleven for mig under
den korte Tid af vort Bekjendtskab. Enhver ubetydelig
x
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
