Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
„Hvad Djcevelen mener D u dermed? Jeg troer
D u gjor mig forrykt med dine Historier. Forklar D ig
noiere."
„D et behoves ikke!" hviskede Poung. „D e maa
selv se, hvad De ikke vilde tro, naar jeg fortalte det.
A lt hvad jeg nu kan sige, er at M yladys Pavillon skal
staa aaben for Dem ved M idn at; fra Soen v il De
kunne komme derind uden at blive bemoerket, hold Dem
rolig, saa indestaaer jeg for, at De imorgen ikke v il have
nodig at sporge Nogen om mere."
„G odt, hvis blot Halvparten forholder sig som D u
her antyder, saa v il jeg voere forbandet, om der ikke
imorgen skal voere et Menneske mindre paa Monthearne,
hvad enten det saa bliver M r. Otway eller mig. Jeg
kommer inat Klokken tolv til Pavillonen."
„Jeg skal sorge for en Baad og en aaben D o r,"
svarede Poung.
„H v is din Meddelelse forholder sig rigtig ," tilfoiede
Jngola, „og v i ikke skulde se hinanden oftere, behover
D u blot at gaa hjem til min gamle Fader og hilse ham
fra mig, saa v il han gjengjoelde D ig den Tjeneste, D u
har viist m ig."
Efter disse Ord skiltes de. D a Aoung blev alene,
opklarede et tilfreds S m il hans Ansigt.
„D e t v il gaa," mumlede han ved sig selv. „Tiden
t il at afgjore hele denne Mellemregning er endelig kom-
men. — Nu til den Anden."
Han gik tilbage til Bygningen. Nogle Oieblikke
senere bankede han paa Doren til Otways Voerelse, hvor
han vidste, at denne opholdt sig, medens Ayella som
scedvanligt tilbragte fin Siesta alene. Otway laa paa
Sofaen, idet Young traadte ind. Bedragerens Ansigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
