Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
blev blegere, hans Troek antage et haanligt S m il,
da han bemcerkede det lykkelige Udtryk, som hvilede
over hans Medbeiler. „Jeg vover at forstyrre Dem,
S ir !" sagde han, „fordi jeg allerede forgceves har
sogt enhver anden Leilighed til at tale med Dem uden
Vidner."
„E r det da noget saa soerdeles vigtigt, De har at
meddele mig?" spurgte Otway.
„D e t beroer paa, hvor hoit De vurderer min Trang
til at bevidne Dem min Taknemmelighed."
„M ig ? " spurgte Otway forundret.
„J a ," vedblev Young med hele det Udtryk af
Inderlighed, som han forstod at fremhykle, „jeg for-
moder af den Opmærksomhed og det S m il, hvormed De
betragtede mig, da vi modtes her, at De gjenkjendte
mig og erindrede vort tidligere Mode i Dresden."
„Hvad saa videre?"
„D e kunde have gjort mig ulykkelig ved at fortcelle
M ylady hvad De vidste, min Skjcebne var lagt i Deres
Hcender, et Ord af Dem vilde have berovet mig min
Tjeneste her. Det er denne Skaansel, jeg takker Dem
for, jeg kommer tillige for at gjengjcelde den, saavidt
det staaer til m ig."
„D e skylder mig ingen Gjengjceldelse," svarede
Otway, „ikke heller indseer jeg, hvori denne skulde kunne
bestaa."
„ I at underrette Dem om en Plan, for hvilken
De synes at ville blive et Offer, og som jeg selv ffulde
have tilintetgjort, hvis jeg ikke imorgen tidlig forlod
Monthearne."
„N u da, og denne Underretning, som De loegger
saa megen Voegt paa?"
Jngoln. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
