- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 10. Ingola /
247

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gang Erkjendelsen af, hvor inderligt han elskede Ayella.
Det var Skinsygen med alle dens Kvaler, der endelig
indtog ethvert Rum i hans Hjerte. Denne Taage over
Kærlighedens S ol, som trcenger sig frem til alt hvad
vi elske, fordi vi meest frygte for at tabe det vi have
kjarrest, og fordi der ligger ligesaa megen Ydmyghed
som Lykke i enhver sand Folelse.
SoleN gik ned. Negerne hvilede efter deres Ar-
beider, Larmen ophorte i Plantagen. Alene fra Ayellas
Vcerelser faldt endnu et svagt Lysskcer ud paa enkelte
Partier af Troeernes Lov i Blomsterhaven. Forundret
over det uscedvanlige i, at Otway ikke havde indfundet
sig hos hende denne Eftermiddag, sendte hun en af
Slavinderne over til ham for at erfare Grunden her-
til. Han undskyldte sig, men kom ikke. I den morke
Stemning, hvori han for Oieblikket befandt sig, vilde det
ogsaa have vceret en Umulighed at tage Deel i noget-
somhelst Selskab. Med en feberagtig Utaalmodighed
stred han op og ned i sit Voerelse, ventende paa Youngs
Tilbagekomst, og det uagtet han indsaae, at den Vished,
han sogte, maatte blive uheldbringende, fordi den selv i
det gunstigste Tilfoelde indeholdt en Mangel paa T illid ,
som Ayella noeppe vilde kunne tilgive. Saaledes var
M idnat kommen. Endnu medens Klokkens sidste Slag
gjenlod i den almindelige Stilhed, som hvilede over
Plantagen, bankede det paa Doren. Young traadte ind
til ham.
„Jeg kommer for at lose m it Lofte!" sagde han
med en dcempet Stemme. „H ar De Lyst til at folge
med?"
„J a !" svarede Otway bestemt, „lad os gaa! jeg
lomges efter at faa Vished i denne Sag."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/10/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free