Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
„M en De maa love mig at forholde Dem rolig.
Det vilde kun voere en flet Gjengjceldelse af Miss R i-
toreys Godhed mod mig, hvis hun nogensinde erfarede,
hvad jeg her har gjort."
„Kom b lo t!" svarede Otway, „enhver M in u t, vi
tove, indeflutter et Helvede for m ig." De gik. Sagte
og lydlost aabnede Aoung Laagen paa Jernstakittet, der
forte fra Plantagen ind til Blomsterhaven. Nattens
Morke syntes at begunstige deres Hensigt. Himlen var
bedcekket med Skyer, imellem hvilke kun af og til det
stoerke, hvidligt funklende Skeer af Stjernerne troengte
sig frem.
Uden at tale et Ord forte Poung Otway igjennem
Blomsterhaven hen til en lille D or mellem Lovet, som
skjulte Bygningens Mure. Han aabnede denne med en
Nogle og sagde, idet han pegede op paa Trappen, der
kom tilsyne indenfor:
„Behag nu at stige op her, saa v il De komme ind
paa Gangen, der forer fra Sovekammeret til Pavillonen.
M en gaa forsigtigt; skjondt Trappetrinene ere bedcekkede
med blodt Kloede, v il dog et uforsigtigt Skridt vcere nok
til at robe Deres Noervcerelse og hindre det aftalte Mode.
Jeg lader Doren blive staaende paa Klem og onsker Dem
en god Nat, dyrebare S ir !"
Med disse Ord gik Aoung tilbage i Plantagen.
Otway maatte nogle M inuter holde sig ved Rcekvcerket
af Trappen for ikke at falde omkuld, saa heftig var
den Bevoegelse, hvori han befandt sig. Han moegtede
nceppe at drage Veiret, hans Knce rystede under ham,
imidlertid var han dog i dette Oieblik bestemt paa at
vove alt for at faa sin Frygt bekrceftet. Han listede
sig sagte op ad Trappen. Da han kom i Gangen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
