- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 10. Ingola /
303

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bringe den til at dvcele. Deres Rettigheder ville blive
begroensede af et Lune, der giver idag og tager igjen
imorgen. Deres Fortrin en stedsevarende Kamp; thi for
at vinde hende maa De kcempe, haablos og uafbrudt,
efterlade Deres Blod paa enhver Valplads, men aldrig
tro i Ro at kunne nyde Seirens Frugter. T il Lon
for denne Kamp v il De opnaa Beklagelse hos Deres
Venner, der tilforn have vovet det samme, og gjore
dem til Rivaler, der endnu lcenges efter at vove det.
Lad vs antage, at De seirer over disse, saa v il De dog,
efter lange Kampe, ester Haab, der som et Fyr for den
Sofarende slukkes og teendes paany, omsider indsee, hvor
unyttigt De koempede, hvor fvrgceves det var at haabe,
og Smerten herover v il ikke engang have den Trost,
som ligger i Forglemmelsen, fordi man kun glemmer
det naaede M aal, men aldrig det fvrgceves attraaede.
Hun v il blive for Dem, hvad de hoie Bjerge ere for
den Fremmede, tilsyneladende lette at naa op til, medens
Vanskelighederne forst vise sig under Gangere. Ja, ved
min S jcrl! der v il komme en Dag, M r. B irk, da De
indseer Sandheden af hvad jeg her fortceller, da vil
De onske at have fulgt m it Raad, da v il jeg hore
Dem fordomme denne Dame, som De nu beundrer.
De v il forbande hende med en Stemme, der synes at
lyde af krcrnket Stolthed og saaret Egoisme, medens
den endnu kun stikker efter Bonhorelse, De v il fjerne
Dem, tilsyneladende ikke mere beskceftige Dem med
hende, fortcelle hele Verden, at De har glemt hende,
og man v il ogsaa tro, at Deres Onsker ere endte
med Bevidstheden om det umulige i at faa dem op-
fyldte, alle Andre ville tro dem dode. Alle, min Ven,
undtagen jeg, der kjender Dem, eller rettere kjender

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/10/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free