Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
„Jeg siger ikke ner," svarede Jngola.
„Hvilken Resignation!"
„Ganske vist," udbrod han ufortrodent, „jeg besidder
virkelig disse to D yder."
„E n Elskers Resignation."
„Kald det ikke saaledes, naadige Frue! thi jeg troer
ncesten, at Deres Venskab for Fremtiden v il voere mig
mere tilfredsstillende end Deres Kjoerlighed."
„M e n je g troer ikke paa en Herres Venskab."
„Hvilken Folelse v il De da, at jeg i Fremtiden
skal noere for Dem ?"
„B evar mig Deres ZErbodighed, S ir! fordi det
er den eneste Folelse, som ikke forpligter til Gjengjoeld.
Hvad Deres Ven angaaer, da beklager jeg ikke at kunne
gjore noget for ham, mine aabenbare Fjender give mig
i denne T id altfor meget at tage vare paa, til at jeg
for hans Skyld ogsaa skulde vove en Kamp med de
skjulte."
Jngolas gjentagne Bon fandt ingen Naade hos
Noalja, hun besvarede alle hans Grunde med en spogende
Spot, af hvilken han omsider indsaae det frugteslose i
ethvert Forsog paa at voekke hendes Deeltagelse.
To Aftener senere sad Noalja i Verandaen, nylig
vendt tilbage fra en Kjoretur til Buenos Ayres. Fra
Salen, hvis Dore stode aabne, kastede Lampernes Lys
et dcempet Skoer hen over Lovvoerket udenfor. Hertug-
inden hvilede i en Gyngestol, med Hovedet loenet til-
bage mod en Pude. Den lille Lulu, Slavinden fra
igaar, sad paa Hug foran hende, med begge Hoender
under Kinden, og stirrede med sine store, brune Dine
ud over Plantagen, hvis Baggrund Aftentaagen gled
hen over.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
