Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„O g hvoraf veed De det "
Manden smilede og svobte sig ind i sin Poncho,
idet han hviskede:
„Jeg er Calibar."
Med disse Ord forsvandt han.
I det samme kom en af Negrene for at forkynde
Hertuginden, at Arana var vaagnet. Noalja reiste sig
og gik. I Forhallen ventede endnu Fernanda og den
gamle Peon.
Peonerne ere fattige Landmomd, forhenværende
Slaver, der benyttes til Arbeide paa Ouintaerne eller
Estancierne inde i Landet. De bo i Hytter, som ligge
paa Landstedets Grund, og leve i et Afhængigheds-
forhold til Eieren, der undertiden er ligesaa trykkende og
vilkaarligt som Slavernes i Brasilien.
„A h, er D u her endnu. D u L ille !" sagde Hertug-
inden godmodig. „G aa ud og lad en af mine Folk
folge D ig op til Quintaen; der troeffer D u Lulu, som
D u kan fortoelle, hvad her er skeel, stig, at hun stal
bringe D ig i Bad og skaffe D ig en anstcendig Kloedning.
Gaa! — Jeg troer D u ryster, hvad fattes D ig?"
„Jeg er saa bange," svarede den Lille, idet hun
frygtsom hoevede sine vaade Dine til Hertuginden.
„Bange, hvorfor?"
„Jeg frygter for, at jeg ikke stal voere den Gjerning
voxen. De bestemmer mig til."
„Voer rolig, m it B a rn !" svarede Hertuginden leende.
„Jeg toenker nok det stal gaa; i mit Huus v il D u ikke
faa altfor meget at bestille."
Fernanda gik; da Hertuginden vendte sig, modte
hendes Oine Manden, der endnu stod paa samme Sted
som for, med Ruinerne af sin Panamahat under Armen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
