Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
Id e t hun rettede sin Lorgnet mod ham, saae hun et
rynket Ansigt, hvis morke Hud endnu bar Spor af en
tidligere Tatovering.
„H vor horer D u hjemme?" spurgte hun forundret.
„Ak, A m a!" svarede han i den ncesten uforstaaelige
Blanding af Spansk og Engelsk, som udgjorde hans
Sprog, „der er lang Vei til m it Hjem. John seer det
aldrig mere."
„Maaske D u ogsaa v il kunne vcere ligesaa lykkelig
i Buenos Ayres."
„ I Buenos Ayres var John Lastdrager og blev leiet
ud til Den, der bod mest for ham," svarede den Gamle
mork og haanligt.
„M aatte D u da ikke arbeide hjemme?"
„ I m it Hjem var jeg ikke S lave."
„H vad var D u da. D u Gamle?"
„Konge!" svarede Manden, idet han hoevede sit
Hoved med et B lik og en Voerdighed, som noesten syntes
at gjore det utrolige muligt.
„Konge!" gjentog Hertuginden leende.
„Am a, le ikke!" bad Indianeren bonligt, „John vil
forteelle Dem det altsammen og ikke lyve."
Den Gamles Ord syntes at interessere Hertuginden,
hun tog Plads paa en S to l. Indianeren vedblev:
„John har voeret Konge, og min Fader var det for
mig, i Guapinday, inde i Landet paa hin Side de store
Bjerge, hvor endnu ingen Hvid er kommen."
„O g hvordan gik det D ig saa siden?"
„D e t var et stort og moegtigt Folk, Guapindays,
og frygtet af sine Fjender. Der var Fred mellem alle
Stammer, og de 2Eldste og Vise kom til os og spurgte
om Raad eller Hjoelp, naar det gjordes fornoden, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
