Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 9 9
skulde faa udvirket, at M aniot kunde blive hvor hun var,
hun skulde blot ikke tale derom i disse Dage, fordi De
var bedrovet."
„Ja , ja !" sagde Noalja godmodig, „naar Lulu har
lovet det, holder hun vist ogsaa sit Lofte, imidlertid be-
hovs I nu ikke at vente, til jeg bliver i godt Humor.
Gaa op til Opsynsmanden," vedblev hun, henvendt til
Dorvogteren, „og fiig ham fra mig, at jeg v il have at
denne Mand og hans Kone skal blive her, saalomge de
leve E r D u saa fornoiet. D u Gamle?"
„Kjoere, naadige Frue!" raabte John, idet han kastede
sig ned for hendes Fodder og strakte hende sine sorte
Hcender imode. Hertuginden drog sig hurtig og bange
tilbage for Beviset paa hans Taknemlighed og forsvandt
i det noeste Vcerelse.
IX .
En Handel om Hwvn.
Da Noalja traadte ind, fandt hun Arana ved sit
Frokostbord, betjent af en Neger, medens en anden var
ifoerd med at flcenke Vand i den lille Solvkugle, hvoraf
Paraguaytheen sobes igjennem et Ror. Ved at se Her-
tuginden forlod han Bordet og ilede hende imode.
"M en hvad i al Verden stal jeg dog tilskrive denne
Lykke, min unge, skjonne Hertuginde!" udbrod han smi-
lcnde. De besoger mig i min Bolig, istedetfor at lade
rmg kalde til Dem, De venter som en Ansogerinde,
til jeg kommer tilstede, og det paa en Tid af Dagen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
